Så er vi klar til sæson 2015 på GN-Touren.
Vi starter med sponsordag hos Progolf i Tilst, Århus. Hvor vi kan få et indblik i det nyeste grej, der kan hjælpe til en bedre performance på banen. Husk der er 25 point i “2015 – Race to Brundtland” hvis du deltager i dette arrangement.
GN-Touren 2015 har ændret navn til “Race to Brundtland” da vi har fundet et sted i Sønderjylland der virker til at kunne håndtere os i en hel weekend. (Og Himmerland ikke havde plads). Håber på at dette sted liver op til vores forventninger. Nærmere deltaljer senere, men glæd jer allerede nu til god service og fed hovedpræmie.
Turneringen i august er til afstemning på hjemmesiden. Afstemning slutter d. 30 marts. Hvis den valgte bane ikke har plads eller er urimelig, er det den næste der forsøges.
Årets kontingent er sat til 300kr. Og skal være indbetalt inden d. 1 april.
Deltagelse i de første 4 Majors er sat til 600kr. Pr. Match.
MASTERS 2015 koster deltagelse 2500kr for hele weekenden.
Som noget nyt vil vi udnævne turneringsansvarlige for hver Majors. Hvor rollen bliver at varetage point indsamling, samt præmie uddeling. Udnævnelsen foretages på dagen inden turneringsstart.
Hvis du har sponsorgaver til turneringerne, er de naturligvis velkommen. Men du bedes koordinerer det med de udnævnte turneringsansvarlige.
Håber på endnu en super sæson. Med masser af god golf og hyggelig samvær.
Vejle Golf Klub havde kæmpet med vand på banen hele ugen og Golfnørderne skulle også føle hvordan det er at spille i regn og hagl. Det var ikke let for nogen af de 13 fremmødte nørder. Scoren var lav og vinderen kom ind med 28 7/8 Hcp. point.
Den laveste score lå på 18.
Brian H. Obel prikkede lige til Henrik H. Pedersen på driving range og fortalte han ville gå efter sejren og Henrik stod og blev mere og mere bekymret. Han lavede ikke en eneste fejl på rangen og det plejer ikke at være et godt tegn.
Men humøret var højt selvom banen ikke leverede op til vores forventninger.
Ganske rigtigt. Brian H. Obel sejrede med de 28 point og Henrik spillede historisk ringe med 19 point. Dog ikke sidst, den klarede Thomas Lind med 18 point.
>>>Rundens resultat The Championship
>>>Stillingen i Race To Himmerland
Nu spidser det til og der er lagt op til en super afslutning i Himmerland. Henrik H og Brian H. er lige på point og midterfeltet er helt åben.
VI SES I HIMMERLAND
Stensballegård Golf Klub havde gjort klar til Golfnørderne på denne sol smukke og varme dag. Golfanlægget lå smukt gemt væk i meget høj rough og alle lokale vi hilste på sagde kun “Godmorgen – Bliv væk fra roughen“.
Dog kunne det ikke slå det gode humør ud af kurs af 15 golfnørder + 4 gæstespillere.
På træningsanlægget var der dog en stemning af at nu er det alvor. Tabellen viste at hvis man skulle frem og true Henrik H. måtte det være idag. Betingelserne for godt spil var bestemt tilstede.
Klokken 10:00 lagde vi ud på både Guldbjerg og Brakør. Stemningen var høj lige indtil den første bold røg i roughen. Væk var den. Av for den, de lokale var da ikke bare ude på at skræmme os væk. Roughen var virkelig noget man skal holde sig fra. Det havde Keld B. lyttet til fra start og lagde ud med en birdie. “Tag den gutter!! Det bliver en god dag“. Dog fik Keld udfordringer efterfølgende, da det er svært at spille golf med hænderne over hovedet 🙂
Hver bold gik ud og nød runden med både gode og dårlige slag. Banen var svær at spille, men i lækker stand. Man kunne fornemme at hvis man ikke koncentrerede sig og fokuserede på alle sine slag og puts, blev man straffet prompte.
I klubhuset efter runden kom holdene dryppende ind og scores noteret. Længe så Niels L. ud til at forsvare titlen fra sidste sæson.
Det halve af Golfnørderne lod dog vente på sig. Var de mon gået kolde i varmen? Faret vild? Ledte efter mange bolde i roughen?
Der bredte sig en bekymring i klubhuset jo længere tid der gik inden de sidste 2 hold kom ind. Var de ved godt mod? God runde? Kø på banen? Men boldene var i god behold og havde gået gode runder trods hedebølgen.
Efter at Scores var talt sammen, måtte vi bare erkende at Henrik H. Pedersen har fundet formen i år og virkelig viser stabilt spil på alle udfordrende golf anlæg. 33 point 7/8 Hcp. Nok til at tage sejren fra det øvrige felt igen. Resultatet af The Classic betyder at Henrik H. lægger sig klart i spidsen i “The Race To Himmerland” og bliver svær at slå på de næste runder.
Det ser ud til at der er et lille udbrud igang i tabellen hvor de 3-4 første har lagt afstand i stillingen. I midterfeltet er alt dog åben.
Runden idag var også afslutning på foråret og første halvdel af GN-Touren 2014. Golfnørderne går på sommerferie og opfordre de fleste medlemmer at fokuser på golftræning og mindre strandbadning.
>>>Rundens resultat The Classic
>>>Stillingen i Race To Himmerland
Til slut vil vi nævne den brave Søren Mouritsen der led, ikke kun af varmen, men også dårligt knæ. Han skulle ikke gå glip af godt selskab og godt golfspil. (Det sidste så han ikke fra alle i bolden :-)) Han kæmpede sig igennem roughen med smerter i knæet så det påvirkede hele holdet. Vi led med ham. Selv siger han “Lægen skal ikke tjekke knæet før efter Masters i september, sæt de vil ind og pille”. Det er god Golfnørd ånd!!
GOD SOMMER TIL ALLE
15 ivrige golfnørder mødte op hos Lyngbygaard Golf Klub og klar til kamp. Humøret var højt og der blev budt velkommen til de spillere der ikke var med ved “The Open”. Der i blandt Thomas Lind der ikke lagde skjul på at han var i topform med en netop overstået god runde ved Vejle Golf Klub. Vejret var med os. Slud og frost var erstattet af høj sol, 10-12 grader og let vind. Fantastiske forhold til rundens golfturnering. Rundt om på opvarmningsanlægget summede det af optimisme om en god runde golf. Selv Steen Kodahl virkede klar efter en hård nat.
Turneringen startede kl. 10:00 og man kunne fornemme at banen var klar til at udfordre os. Fairways klippet til og greens var super optimeret. På hul 6 kom der lige en Birdie på Per Leonhards scorekort og det skulle naturligvis lige fejres med billede og på Facebook. Gode drives, gode indspil og puts læst korrekt gjorde at scores noteret blev mere end streger og 1 point rundt om på banen.
Efter ende runde, blev der talt sammen. Scores på dagens runde var meget spredt og lige fra 20 point til 37. Ærgelser og glæde rundt iblandt golfnørderne der dog alt i alt har haft en god oplevelse. Dog skilte en nørd sig ud og havde ret i at formen er i top. Thomas Lind præsterede at gå banen rundt med 37 7/8 point, skarpt forfulgt af Claus Blem og Thomas Ravnholm med hhv. 35 og 34 point. Godt gået af alle 3 og overordnet er kampen igang. Der blev vendt op og ned på stillingen i “Race To Himmerland” og spændingen er intakt dog med Henrik H. Pedersen i spidsen. Stort tillykke til Thomas Lind i “The Invitational” 2014.
Result af GN-Tourens “The invitational”
Stillingen i “Race To Himmerland”